Kender du Leerdammer?

Det er navnet på en serie skønne lagrede oste fra Holland. Trods forskellige lagringer og opskrifter, har de alle én ting til fælles: De har en behagelig nøddeagtig smag, et strejf af frydefuld sødme og flotte ostehuller, som vi kender fra fx emmentalosten.

I Holland er der tradition for at opkalde osten efter byen, hvor den stammer fra. Man skulle derfor tro, at Leerdammer kommer fra den lille hollandske by Leerdam. Men det gør den ikke. Den kommer i stedet fra den lille naboby med et navn, der er næsten umuligt at udtale for en dansker, Schoonrewoerd, og derfor fik osten sit lidt mere mundrette navn.

I Schoonrewoerd har man fremstillet ost siden 1914. Det var dog først i 1970erne, at Leerdammer blev til den ost, vi kender i dag.

Leerdammer-ostene passer både til morgenbordet, på ostemaden i løbet af dagen, på ostebordet og i madlavning, hvor den smelter fint.

Morgenskær har guld i mund

Sidste nye skud på stammen er Morgenskær, en dejlig mellemlagretskæreost med en lidt mere cremet tekstur end de andre Leerdammeroste. Nyd den fx på brød til morgenmad.